Om mig

Jeg har mere end 25 års erfaring med udvikling af produkter, koncepter og forretning samt innovation, ledelse og projektledelse i stor virksomhed.

Parallelt med det har jeg hele mit liv beskæftiget mig med at lære om os – mennesker. Hvordan vi fysisk bevæger os, hvordan vores kroppe er indrettet, hvordan vi tænker og føler i forskellige situationer og hvordan vi kan forandre de mønstre, der forhindrer os i at udleve det der giver mening. Er bl.a. uddannet Mastercoach, Change Catalyst, zoneterapeut og Idrætslærer.

De seneste 4 år har jeg fået mulighed for at genopdage flere forskellige kreative udtryk. Og det der har givet mig mest sjov, fantasi, leg og ikke mindst fodret min intuition er at udtrykke mig gennem papmache´.

Ønsker du at høre om priser, udstillingsmuligheder m.v. så skriv til sysogdelfin@gmail.com.